torsdag den 4. marts 2010

I hedensk tid var ægteskabet mellem manden og kvinden som en handel, så man var derfor nødt til at tage ansvaret fra de unge mennesker. Ægteskaber var noget forældrene arrangerede.
Men på trods af forældrenes magt, var ægteskabet meget ligestillet. Kvinden kunne bl.a. styre økonomien.
Mændene ville blive straffet for omgang med andre kvinder, men vigtigst af alt var at retten for skilsmisse tilkom kvinderne.
Den ret have kvinderne til midten af 1100-tallet, hvor kirken gjorde ægteskabet for uopløseligt.

Der findes selvfølgelig arrangerede ægteskaber i dag, men ellers er det i dag op til de unge mennesker at finde sammen. Forældre har sjældent en finger med i spillet, når det gælder ægteskab.
Kvinden og manden er i dag også ligestillet. Selvfølgelig er der nogle der er uenige, men i de store træk er vi ligestillede.
Skilsmisse forekommer i dag begge køn, både mand og kvinde kan søge om skilsmisse.

Hverdagens vikinger

onsdag den 3. marts 2010

små spidsfindigheder...

Opskrift på brændenælde suppe:


indgredienser:


- Friske blade fra brændenælder (ikke stilken, kun blanene!)

- Gulerødder

- Kartofler

- Vand ( sådan så grønsagerne er dækket og lidt til

- Grønsagsbouillon (cirka en halv terning)

- Evt. krydderurter efter egen smag


Fremgangsmåde:


Alle brændenældeblade vaskes grundigt og tjekket igenem, så der sørges for at de ikke er spist af. Derefter skrælles kartofler og gulerødder og skæres ud i den størrelse man ønsker. Alle grønsagerne bliver puttet i en gryde og vandet hældes ovenpå indtil det dækker. Til sidst tilføjes boullion og krydderurter efter egen smag.


Opskrift på fladbrød:


Ingredienser:


- Mel

- Vand

- Krydderurter

- Salt og peber

- Evt. lidt olie


Fremgangsmåde:


Tag en pande og varm den op med lidt olie på til den er godt varm. Imens du menter han du gå i gang med dejen. Mel og Vand blandes sammen i en skål og ældes indtil alle klumper er væk og dejen er fin og jøvn. Derefter tilføjes selvvalgte krydderurter og salt og peber. Når panden er varm tager man små klatter af dejen og putter dem på den varme pande. Nøjagtigt samme procedure som med små pandekager. Steg brødene indtil de er blevet brune på begge sider og server dem sammen med brændennælde suppen.

Rollefordelingen i vikingetiden

Mandens og kvindens rollefordeling var meget ligeligt fordelt. Ægteskabet er som vi i vores tid ville tolke som en ældre traditionel rollefordeling. Manden i huset forsørgede sin familie og var familiens "overhoved". Kvinden sørgede for den generelle husholdning, lavede mad, gjorde rent, passede børn og sørgede for at hele familien trives i deres hjem.


Den ligelige fordeling mellem mand og kvinde og deres overordnede roller i familielivet ses på vikingernes gravsteder. Kvaliteten af gradgodset var den samme for begge, som viser at der ikke blev gjort forskel på mand og kvinde når døden indtræf.


Fuldstændig troskab fra kvindens side var forventet og et ægteskabsbrud (f. eks. utroskab) fra hendes side var en gyldig grund skilsmissegrund. Hun tabte derved retten til sin medgift, hvilket vil sige hvad der tilkommer hende i forbindelse med ægteskabet fordi hun havde været utro. Manden kunne også forlange skilsmisse hvis der ingen børn kom ud af ægteskabet. Dog var det ikke kun manden der kunne forlange skilsmisse. Kvinden kunne også forlange skilsmisse hvis manden ikke opfyldte sine ægteskabelige pligter, hvis han bortødslede dem fra hus og hjem (f. eks. ved druk), hvis han klædte sig i kvindeklæder, hvis han ragede sig uklar med hende slægt og hvis han ikke ville komme til hjælp hvis slægten var i nød. Endelig kunne hun også forlange skilsmisse hvis han holdte elskerinder . Dette beviser at manden og kvinden i et parforhold havde samme rettigheder i ægteskabet.


Som barn i vikingetiden var det forskelligt hvordan man skulle opføre sig, alt efter kønnet. Drengene fulgte deres fædre og lærte af deres arbejde. Arbejde såsom; landbrugsarbejde og vedligeholdelse af gården. Som dreng lærte man også at bygge de kendte vikingeskibe. Arbejdet omhandlede blandt andet at vælge de rigtige træer. Disse træer skulle derefter flyttes til arbejdspladsen, kløves til passende stykker og til sidst skrues sammen. De iagttog faderen når han forhandlede priser på markedet og når han belærte om pligter og retfærdigheden i samfundet. Når drenge legede med hinanden, gik det mest ud på at slås eller træne til kamp. Brydekampe uden våben og sværdslag med sværd lavet af trå vartypiske lege for drengene. Helt basalt kan man sige at drengene lærte at begå sig som vikingemand i samfundet.


Pigerne skulle lære de basale ting der kunne gøre dem til gode husmødre senere i livet. Pigerne fulgte deres mødre og kvinderne i byen. De hjalp til med det daglige arbejde. Pigerne havde fra en tidlig alder lært at karte uld, det vil sige at rede ulden mellem to brede kamme, så den blev fin og jævn. Ulden blev brugt til at lave tøj af. Pigerne hjalp også til med at lave mad og nogle gange skulle de passe dyrene på gården. De skulle f. eks passe på at kvæet ikke løb væk fra gården med mod gården, så de kunne blive malket.

Arbjedsfordeling

Arbejdefordelingen mellem mænd og kvinder.


Mandens arbejde:

Når manden var hjemme, arbejdede han i markerne for at så eller høste korn. Når kornet var blevet høstet, kunne kvinden gøre brg af det. Hvis han ikke var i marken, reparerede han huset og båden.

Af of til, tog manden ud på handelstogter rundt om i landet, for at sælge og købe varer. Nogle gange tog mændene sammen på plyndringstogter til England og Frankrig, for at røve sølv, guld og andre værdifulde ting.


Kvindernes arbejde:

Kvindernes arbejde var bl.a. at lave mad på gården. Dengang skulle alt laves fra bunden, så derfor gik hun ud hver dag for at malke køer og geder, så hun kunne kærne smør og lave ost. Det korn som manden havde sået og høstet i marken, lavede hun brød af, og noget af det gik også til mjød. Når der var blevet slagtet et dyr, var det også kvindens job at slate og tørre kødet når det var blevet skåret ud. Når årstiden passede til det, gik kvinden også ud og samlede bær, som ofte kunne holde sig længe. Når fårene blev klippet, var det også kvindens job at at spinde ulden til tøj, så familien kunne holde sig varme.


Vikingernes bolig:

De fleste vikinger var bosatte ude på landet hvor der er bedre muligheder for at dyrke marker og have kvæg.

Ofte var der er en stor gård, ca. 15-20 meter lang, som var opdelt i flere rum. De to mest brugte rum var opholdsrummet og køkkenet. Omkring gården var der ofte udehuse. De blev brugt til opbevaring af, mad foder til dyrene, redskaber og våben. Hvis man ikke var rig nok til en af de store gårde, boede man i en foranstaltning der kunne minde om en hytte.


Et typisk køkken havde ildsted i midten af rummet. Det var her dagligdagens ramme belv sat. Rundt om ildstedet var der lagt store sten for at holde gløderne på plads. Primært blev ilden brugt til at lave mad på, men hvis ens tøj var blevet vådt kunne man tørre den over ilden. Røgen steg op gennem en skorsten, oven over køkkenet var der et rum omkring skorstenen så den varme luft blev i rummet og varmede det op. køkkenet belv derfor til et slags opholdsrum.


tirsdag den 23. februar 2010