Mandens og kvindens rollefordeling var meget ligeligt fordelt. Ægteskabet er som vi i vores tid ville tolke som en ældre traditionel rollefordeling. Manden i huset forsørgede sin familie og var familiens "overhoved". Kvinden sørgede for den generelle husholdning, lavede mad, gjorde rent, passede børn og sørgede for at hele familien trives i deres hjem.
Den ligelige fordeling mellem mand og kvinde og deres overordnede roller i familielivet ses på vikingernes gravsteder. Kvaliteten af gradgodset var den samme for begge, som viser at der ikke blev gjort forskel på mand og kvinde når døden indtræf.
Fuldstændig troskab fra kvindens side var forventet og et ægteskabsbrud (f. eks. utroskab) fra hendes side var en gyldig grund skilsmissegrund. Hun tabte derved retten til sin medgift, hvilket vil sige hvad der tilkommer hende i forbindelse med ægteskabet fordi hun havde været utro. Manden kunne også forlange skilsmisse hvis der ingen børn kom ud af ægteskabet. Dog var det ikke kun manden der kunne forlange skilsmisse. Kvinden kunne også forlange skilsmisse hvis manden ikke opfyldte sine ægteskabelige pligter, hvis han bortødslede dem fra hus og hjem (f. eks. ved druk), hvis han klædte sig i kvindeklæder, hvis han ragede sig uklar med hende slægt og hvis han ikke ville komme til hjælp hvis slægten var i nød. Endelig kunne hun også forlange skilsmisse hvis han holdte elskerinder . Dette beviser at manden og kvinden i et parforhold havde samme rettigheder i ægteskabet.
Som barn i vikingetiden var det forskelligt hvordan man skulle opføre sig, alt efter kønnet. Drengene fulgte deres fædre og lærte af deres arbejde. Arbejde såsom; landbrugsarbejde og vedligeholdelse af gården. Som dreng lærte man også at bygge de kendte vikingeskibe. Arbejdet omhandlede blandt andet at vælge de rigtige træer. Disse træer skulle derefter flyttes til arbejdspladsen, kløves til passende stykker og til sidst skrues sammen. De iagttog faderen når han forhandlede priser på markedet og når han belærte om pligter og retfærdigheden i samfundet. Når drenge legede med hinanden, gik det mest ud på at slås eller træne til kamp. Brydekampe uden våben og sværdslag med sværd lavet af trå vartypiske lege for drengene. Helt basalt kan man sige at drengene lærte at begå sig som vikingemand i samfundet.
Pigerne skulle lære de basale ting der kunne gøre dem til gode husmødre senere i livet. Pigerne fulgte deres mødre og kvinderne i byen. De hjalp til med det daglige arbejde. Pigerne havde fra en tidlig alder lært at karte uld, det vil sige at rede ulden mellem to brede kamme, så den blev fin og jævn. Ulden blev brugt til at lave tøj af. Pigerne hjalp også til med at lave mad og nogle gange skulle de passe dyrene på gården. De skulle f. eks passe på at kvæet ikke løb væk fra gården med mod gården, så de kunne blive malket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar